Ny forskningsartikel om dansk lydhistorie
En af de første større forskningsartikler om dansk lydhistorie er netop blevet udgivet. Den er skrevet af Kasper H. Andersen, Moesgaard Museum, som er medlem af projektgruppen, og artiklen hedder Hvis man spidsede ører. Lyduniverser på land og i by i middelalderens Danmark.
Artiklen kan findes i antologien Land og by på tværs 1000-1800 som er et festskrift til middelalderhistoriker Bjørn Poulsen, udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Medredaktør på festskriftet er Mikkel Thelle, Dansk Center for Byhistorie, som ligeledes er en del af projektgruppen.
Signaler om forskelle
I artiklen fokuseres der på middelalderens lyduniverser og på hvordan der på landet eksempelvis kunne skelnes mellem elitens lyduniverser, knyttet til jagt og strid, og almuens som snarere var knyttet til produktionen.
Hovedfokus er dog på de tydelige forskelle mellem land og by. Byen var et lo-fi-lydunivers sammenlignet med landets hi-fi-lydunivers i den forstand at på landet kunne de fleste lyde relativt let differentieres og høres på lang afstand, mens situationen var en anden i byen grundet koncentrationen af bebyggelse og mennesker.
Organiseringen af lyden og lydens organisering
På den måde mindede middelalderens byuniverser mere om moderne lyduniverser, men artiklen giver også talrige eksempler på hvordan byens lydunivers har været organiseret – og ikke mindst reguleret.
En særligt markant forskel til nutiden ses i den rolle som klokkerne har spillet. Både på landet og i byen har de haft en central rolle; individuelle klokker ses at have fået deres egne (person)navne, og man må formode at indbyggerne har kunnet genkende de klokker som de har haft tilknytning til. Særligt i bispebyerne har klokkerne bimlet og bamlet i stor stil, men det var ikke kun kirkerne der benyttede sig af klokker; gilder og lav havde eksempelvis også deres egne klokker med særskilte funktioner.
Også i middelalderen har man fundet det nødvendigt at regulere de værste lydmæssige udskejelser, og artiklen giver eksempler på hvordan stadsretterne, helt i tråd med myndighederne nu gør i 2020, fastsatte det maksimale antal gæster ved bryllupper og fastlagde hvor der måtte danses.
Både ved bryllupper og andre typer gilder har fuldskab givet anledning til generende råb og larm, og en beretning fra Viborg fra ca. 1265 fortæller hvordan en bonde kom til byen for at handle og drak sig så beruset i det nye lybske humleøl at han råbte og skreg og ville slås med alle omkring sig – hvilket endte med at blive foreviget i Biskop Gunners levnedsbeskrivelse og dermed gav et eksempel på at en brandert kunne blive så højrøstet at den bogstaveligt talt gik over i historien.