Er du indfødt københavner? Så vil vi gerne høre din sproghistorie!

Klik her for at dele din historie

I dette delprojekt undersøger vi hvordan sproget tales – og blev talt – i de københavnske bykvarterer. Hvordan opleves disse forskelle af de indfødte københavnere, og hvor lokale er forskellene? Har der fx været forskel på sproget i den ene og den anden ende af Istedgade eller sproglig variation fra den ene baggård til den anden?

Har du boet i København hele dit liv (eller det meste af det), vil vi meget gerne høre om dine oplevelser med det lokale talesprog i byen. Hvordan taler du og dine naboer? Har det ændret sig, og hvordan?

Du kan læse andres fortællinger ved at klikke på kortet nedenfor.

Hvor i København foregår fortællingen?

koebenhavnerkort Amager Østerbro Nørrebro Vesterbro København generelt Indre by

Fortællinger

Amager

Jeg er opvokset på Amagerbro nær volden. Os fra Amager taler med flade a’er, hurtigt og med masser af slang. Man er slet ikke i tvivl, når folk fra vores del af byen åbner munden.
Jeg bor stadig i samme kvarter, men dialekten har ændret sig markant. Måske fordi den næsten er lidt væk, qua de mange tilflyttere fra andre dele af Danmark. Der er ikke meget brokvarter over den måde min egen søn på 12 og hans venner taler på. Mine venners forældre var lastbilchauffører, lufthavnsarbejdere og rengøringsdamer. Nu bor der bare en masse akademikere i dyre lejligheder, ligesom mig. Og de taler ikke Amagerkansk.

- Louise, født 1987, opvokset på Amager

Jeg er fra Amager. Mere specifikt er jeg fra Amagerbro/Sundby området. Her er der en klar forskel i den Københavnske dialekt, hvis man sammenligner med en fra Frederiksberg eller Nørrebro. Der er mange stereotyper om Amager og en af dem er at vi bander som havnearbejdere. Og det er nok også meget rigtigt. Jeg har altid bandet lidt for meget.

Men der er også de helt små ting - som når jeg siger “jakke” siger jeg ikke “jak-ke”, jeg siger “jaaark”. Eller når jeg siger “siger” bliver det til “si’r” og når jeg siger “mere”, er det “mer’”. “Ikke” bliver til “ikk’”.

Men hvis man så lytter til folk fra længere ude på Amager (Kastrup, Tårnby, Dragør), steder som IKKE er under København, også selvom de selv tror det, så lyder de enten rigsdanske eller som om de er fra Vestegnen. 

Jeg tror os fra Amagerbro/Sundby er en god blanding - måske med lidt meget indflydelse fra Vestegnen. Jeg tror faktisk Arne fra Blinkende Lygter lyder lidt som om han er fra Amager. Jeg føler lidt at dialekter er lidt de samme i mange lande, det bliver lidt noget vrøvl jo længere du kommer ud på landet, mens jo tættere du er på byen er der 1000 sammentrækninger og vendinger som giver ingen mening. En ting er stensikkert, jeg er glad for jeg ikke taler med en jysk eller fynsk dialekt.

- Rikke, født 1995, opvokset på Amager

Østerbro

Mine forældre, der var fra henholdsvis Falster og Nordjylland talte meget korrekt dansk uden spor af dialekt fra deres fødeegn, Jeg kom i skole som 6-årig, og lærte “at tale pænt” som de andre børn. Da jeg var 8 år, flyttede familien til Østerbro ved Søerne. Det var en omvæltning på mange måder, men især sprogligt. Jeg sagde helt naturligt ordet meget som man gjorde det på Frederiksberg. I dag ville mange opfatte det som affekteret. Jeg lærte hurtigt og på den barske måde af børnene i skolen og i gården hjemme, at det hed ma-ardet. Så det gjorde jeg så til mine forældres undren.   
Efter skoletiden flyttede jeg til Hørsholm og senere til Holte, og der lærte jeg at det hed meget – som på Frederiksberg. Da jeg flyttede tilbage til København, var der studenteroprør og starten på Kvindebevægelsen, som jeg deltog i - ja, og så var det tilbage til en moderat version af ma-ardet. Selvfølgelig var der også udtalen af andre ord, der fungerede som kontekst-markør, men udtalen af ordet meget var ofte en sproglig adgangsbillet.
(...)
I skolen (Øster Farimagsgade Skole) og i gården, hvor jeg boede, talte børnene med flade A-er. 
Min familie boede i en lejlighed ud til Sortedamssøen. De børn, der boede i husene ud til søen, talte på én måde, og børnene, der boede ud til Ryesgade på en anden måde. Der var en vældig aggressiv holdning fra børnene fra Ryesgade overfor børnene på Dosseringen. Det gav sig udtryk i en vrængende gengivelse af det, de hørte fra børnene på Dosseringen. Der var tale om forskelle i udtale (fx flade A-er) versus “at tale affekteret”. Jeg mener også, at der var forskelle i ordforråd (størrelse og art). Som jeg husker det, gjaldt denne forskel også for de voksne i de to grupper. 
Den sproglige (og kulturelle) forskel, som var så tydelig i 1950’erne, eksisterer ikke i dag, hvor jeg bor det samme sted.

- Hanne, født 1943 på Frederiksberg, flyttet til Østerbro som 8-årig og siden til Hørsholm og Holte

Nørrebro

I min barndom var jeg aldrig i tvivl om, at dem på Vesterbro talte anderledes end os.

- Lis, 74 år, opvokset på Nørrebro

Jeg er opvokset på Nørrebro og der var en klar forskel på sproget fra det affekterede Indre By, på Amager hvor mange ting blev udtalt med en ‘ång’ lyd (fx hångklæder) og Vesterbro som var lidt mere hårdt sprog. Nørrebro og Vesterbro havde den meget karakteristiske tykke københavner-accent

- Mette, født 1977, opvokset på Nørrebro

Vesterbro

Jeg er oprindelig fra Kolding. Jeg boede på Vesterbro (Victoriagade) i 90'erne og noterede  sprogforskellen blandt ældre og yngre, samt den klare forskel på Nørrebrosk. Og at man skulle ses an - inden man blev accepteret. Forklaringen jeg fandt frem til var, at Vesterbro er mere jysk. Det var herfra man kom med kvæget til Kødbyen og det var her de jyske piger, der ikke kunne leve med deres herskaber, blev sendt hen (der var nok børn ved mor og far). De søgte naturligvis hen hvor der var andre fra egnen - og lagde også grunden til prostitution i Istedgade. 

- Erik, født 1952 i Kolding

Grønnegade-kvarteret

(...) Der klinger en så besynderlig usminket glæde, en hjertelig forsorenhed, men også en let rørt, vaskeægte følsomhed i denne dialekt i anden potens, denne afart af københavnsk, man kunne kalde grønnegadesk. Selvfølgelig vil jeg ikke have den sat i tronsædet som høj-dansk, men den har i sin timbre et højstemt humør, en gamin-agtig slagfærdighed, som ingen anden. Det er i virkeligheden Holbergs - det vil sige Henriks og Pernilles klassiske sprog.

- Charles, født 1858, opvokset på Gammel Mønt 

Indre by

(...) Når min mor fortalte om sin tilflytning til byen ville hun, med glimt i øjet, karikere de braldrende københavnere, der slog sprogligt ud med armene og åbenbart gerne talte i højere tonelejer. Når min far rettede på vores udtale, ville han parodiere Kim Larsen, Sonja fra Saxogade eller andre, for at vise, hvordan "køøbenhaaaaauneree fra Væææsterbro eller Christianshaaun taaalte maaarget specielt" og at "det lød jo helt ad hææælved' til".

Så jeg talte rigsdansk. Medmindre, altså, vi var i Nordsjælland, på Sydfyn eller i Nordjylland - så smittede dialekten af på mig hurtigt. 

Og det var tydeligt, at folk i andre dele af København talte anderledes. Folk i K talte ofte et let, moderne "rigsdansk", de fra V talte mere drævende og med mange "mand" i, de fra Christianshavn talte langstrakt og udtalt og brugte vendinger som "du ved" osv. De fra Amager talte helt specifikt med flade a'er og utalllige "ik'?". Men Amager blev heller ikke rigtigt set som København, ligesom Valby eller Husum eller Brønshøj heller ikke blev det. (...)

- Camilla, født 1991, opvokset i indre by