Del din historie om at komme til København

Klik her for at dele din historie

København er befolket af tilflyttere fra nær og fjern. I dette delprojekt under forskningsprojektet Lyden af hovedstaden indsamler vi fortællinger fra folk som er flyttet til byen fra andre steder i Danmark.

Vi er interesserede i hvordan tilflytteres sprog påvirkes af at flytte til hovedstaden. Har københavnerne måske svært ved at forstå hvad man siger, eller er der træk ved ens sprog man får lyst til at ændre for at passe ind?

Er du tilflytter til København, vil vi meget gerne høre din historie. Du kan læse andres ankomstfortællinger ved at klikke på kortene nedenfor. (Navnene er anonymiseret).

Hvorfra kom fortælleren til København?

danmarkskort Sønderjylland Bandholm Aarhus Odense Billund Billund Sjællands Odde

Hvor i København foregår fortællingen?

koebenhavnerkort Amager København generelt Nørrebro

Fortællinger

Fra Lolland til København

På vejen hjem var drengene meget flinke mod mig. De morede sig vældigt over mit syngende lollandske mål og ville vide, om jeg var jyde. Det vidste jeg ikke, for jeg var fra Bandholm. En af de store drenge sagde at Bandholm lå på Lolland, og at jeg så var en lollik. Jeg var helt stolt af den nye titel, og det første jeg sagde til mor, da jeg kom hjem, var at hun stod overfor en lollik. Mor smilede og sagde, at det var rigtig nok, men nu skulle jeg se at blive en rigtig københavner.

- Marie, født 1882 i Bandholm på Lolland og flyttet til København i 1887

Fra Billund til København

Nogle gange midt i en samtale har jeg fået at vide, at jeg lyder meget jysk.

- Maria, født 1989, flyttet fra Billund til København for 11 år siden

Fra Odense til København

Gothersgade - jeg sagde det helt forkert og blev til grin. At sule kendte københavnerne ikke, og guf på vaffelis var et ukendt begreb. Jeg bestilte en kam hos bageren og fik udleveret en hel wienerstang, i stedet for et enkelt stykke til én person - og en smørbirkes hed en tebirkes. Utroligt at 150 km kan betyde så meget, i så lille et land.

- Susanne, født 1956 i Odense og flyttet derfra til København

Fra (Gentofte til) Aarhus til København

Denne historie er fra min barndom, da vi flyttede tilbage til København efter at have boet i Århus i 6 år. 
Først synes jeg det er relevant at nævne, at da vi kom til Århus blev jeg af mine nye klassekammerater drillet en smule med min “Tykke københavnske dialekt”. Børn er jo bare børn, men da deres kendskab til København bl.a. var “Istedgade” blev der sunget sjolfe sange om mit ophav. Da Istedgade på det tidspunkt ikke var det pænere/smarte København som vi ser idag. Det var selvfølgelig ikke så sjovt på daværende tidspunkt, men da min københavnske dialekt forsvandt og jeg tilpassede mig holdte drillerierne også op. Efter 6 år flyttede vi så tilbage til København. Jeg glædede mig til at komme nærmere vores familie. Hvad jeg ikke havde set komme var, at jeg ikke længere var “Københavneren” men nu var jeg “jyden”. De andre børn i klassen synes det var ret morsomt med min nu “tykke århusianske” dialekt, men ligesom sidste gang forsvandt drillerierne da jeg efter noget tid havde tilpasset mig og min dialekt forsvandt. Det er ikke et dårlig minde, men mere tankevækkende og jeg kan godt grine lidt af det idag :) 

- Camilla, født 1989 i Gentofte, flyttet til Aarhus og tilbage derfra til København som barn

Fra Sjællands Odde til København

Jeg flyttede til København fra Sjællands Odde, da jeg var 13. Det er stadig Sjælland, men jeg var fra en landdistrikt på øen, og der var en udbredelse af landmænd. Folk talte i en mere traditionel landlig stil. I København bemærkede jeg ikke for stor forskel i forskellige distrikter. Jeg boede hovedsageligt på Nørrebro, men også Frederiksberg og Hellerup og Lyngby. Forskelle i accenter syntes mere relateret til rigdom og indkomst end den del af byen. Jeg var ung, og Nørrebro var sandsynligvis bedre, end det er nu, men folk brugte en masse engelsk slang og talte i en næsestil. Overalt i København blandedes engelsk meget med sproget, det hørte jeg ikke i landdistrikterne.

- Thomas, født 1975, opvokset på Sjællands Odde og flyttet til København som 13-årig

Fra Thy til Nørrebro

I 1965 flyttede jeg som ny student til Nørrebrogade for at læse fransk på Universitetet. Jeg er student fra Thisted Gymnasium, men opvokset på landet, hvor mit hverdagssprog var den Thylandske dialekt. Jeg "kom ind med 4-toget", og da jeg skulle videre med sporvognen, nummer 5, til Nørrebros Runddel, spurgte jeg en mand på mit bedste rigsdanske, hvilken vej , jeg skulle tage. Han kiggede uforstående på mig, så jeg slog over i engelsk. Så gik det bedre. Siden har jeg boet i København og forstæder, og det er gået rigtig godt.

- Kirsten, født 1947, opvokset i Thy og flyttet til København derfra

Fra Sønderjylland til Amager

Mojn til de, der læser dette.

Jeg er 60 år og er født og opvokset i en dansksindet sønderjydsk familie. Som 20-årig flyttede jeg til København og har boet der samt i Greve lige siden.

Men jeg kan da stadig tale "æ sproch", som det engang blev talt i Aabenraa!
Da jeg kom herover i 1970 fik jeg noget af en overraskelse. Jeg forstod udmærket de indfødte, men de forstod ikke mig. Det blev jeg drillet med på den rare måde som amagerkanerne udviser. Bl. a. var det udtalen af bogstavet J, der voldte problemer.

Jeg kan huske, at jeg stod foran et spejl og øvede mig i at vride tungen. At vokalerne også kan have flere udtaler gav også udfordringer.

I dag taler jeg sønderjydsk med familien og i Sønderjylland, og rigsdansk herovre. Man kan godt høre, at jeg ikke er indfødt københavner, og det forsøger jeg heller ikke at lyde som.

Men de unge i Sønderjylland taler ikke sønderjydsk som mig. Det glider mere over i det rigsdanske/ jydske. Dengang jeg var ung i Aabenraa kunne man høre på de andre unge, hvor i landsdelen de kom fra: Als, Hellevad, Tønder, Aabenraa osv.

Sandheden er jo nok, at mit sønderjydske ikke har udviklet sig meget siden 1960'erne. Således er min dialekt et øjebliksbillede med mere end en generation på bagen.

- Peter, født 1955, opvokset i Aabenraa og flyttet til København som 20-årig