Omegnsdialekterne i de københavnske lyduniverser 1600-1950

I dag kan vi ikke høre tydelig forskel på, hvordan københavnsk tales af mennesker, der er født i fx Dragør, på Christianshavn, på Østerbro eller i Skovshoved. Men langt op i 1900-tallet var dialekter en integreret del af byens lydunivers, når fiskere og bønder fra fx St. Magleby og Skovshoved tog ind til København for at sælge deres varer.

Projektet kortlægger for første gang:

1. omegnsdialekternes sprog- og kulturhistorie med udgangspunkt i dialekterne på Amager og i Skovshoved i slutningen af 1800-tallet
2. dialekternes overraskende langsomme uddøen frem til 1970erne

Projektet kombinerer sproghistoriske (Hansen) og sociolingvistiske (Quist) kompetencer ved Center for Dialektforskning med billedmateriale og kildemateriale fra Københavns Museum samt båndede og skriftlige dialektoptegnelser fra Center for Dialektforsknings dialektarkiv.

Projektets resultater planlægges publiceret i videnskabelige tidsskrifter (Danske Talesprog, Historical Linguistics og Journal of Sociolinguistics) samt formidlet til en bredere offentlighed gennem blandt andet dialekt.dk.

Omegnsdialekternes kulturhistorie ca. 1600-2000

En diakron og synkron analyse af henholdsvis Amagerdialekt og Skovshoveddialekt set i kulturhistorisk lys. Herigennem afdækkes det, hvordan tidligere former af dialekterne må have lydt, og hvordan dialekterne har udviklet sig fra 1600-tallet til i dag. Desuden sammenlignes de to dialekter med nabodialekterne østpå (skånsk og bornholmsk) og vestpå (sjællandsk og københavnsk) for at kortlægge dialekternes kontaktflader og placering i det større dialektbillede. Undersøgelsen kombinerer en gennemgang af eksisterende litteratur med kildestudier.

Dialekternes langsomme forsvinden

Såvel amagerbønder, skovserkoner og skippere og fiskere fra Amager og Skovshoved har været en integreret del af Københavns historie så langt tilbage vi kan se i kilderne. Selvom områdernes bønder og fiskere på alle markedsdage tog til København for at afsætte deres varer, adskilte deres sprog sig fra samtidens københavneres igennem hele perioden.

I projektet vil vi kombinere indsigter fra de øvrige delprojekter med studier af kilder og erindringer, der kan kvantificere omegnsdialekternes tilstedeværelse på byens pladser og særligt for sidste del af 1800-tallet og 1900-tallet skabe datasæt, der kan understøtte tolkningen af dialekternes præg på konkrete københavnske byrum, herunder Gammel Strand, Højbro Plads og Grønttorvet på Israels Plads.

Hvilke sociale og kulturhistoriske processer var med til at holde dialekterne i live så langt op i tid? Hvilken rolle spillede kontakt og gensidig påvirkning mellem dialekterne på tværs af Øresund? Kan fiskerkonernes og bøndernes behov for en lokal identitet have spillet ind?